Køb et City Pass til New York

Hvis du står og skal til New York samtidig med at du også har planlagt at besøge lidt forskellige attraktioner, så skulle du måske overveje at købe et City Pass. Jeg har selv fornylig været afsted og havde også i den forbindelse selv købt sådan et. Det giver adgang til Empire State Building Observatory, American Museum of Natural History, The Metropolitan Museum of Art, MoMA (The Museum of Modern Art), Top of the Rock eller Guggenheim Museum samt Statue of Liberty & Ellis Island eller Circle Line Cruises.

Fidusen ved at købe et City Pass er at man kan spare penge, da du får det til halv pris i forhold til hvis du skulle have købt entre alle stederne. Dog er der ofte lige tilføjet lidt ekstra så det ser ud til man sparer lidt mere, f.eks. er der også inkluderet audio guide i indgangen til empire så den derved koster 31 dollars i udregningen. Du skal dog være helt sikker på, at du har tænkt dig at besøge stederne og har tid til det. Da jeg var i New York endte jeg med at have 2 kuponer tilbage, men har dog stadig sparet lidt. Tiden går hurtigt og man kan måske føle sig presset til at besøge stederne, da man jo har betalt for det.

Som et lille råd, så skal man jo vælge mellem 2 steder på de sidste 2 kuponer. Når valget står mellem Top of the Rock eller Guggenheim Museum så skal man helt klart vælge Top of the Rock om aftenen. Det er en vanvittig god udsigt!

Selve City Passet kosteder 89 dollars for voksne og har en værdi på 165 dollars. Du kan købe det her.