Julemarked 2011 i København

Det er ikke rigtig jul før man har været på et julemarked. I år er der heldigvis rig mulighed for dette hvis man eks. bor i København. Der er nemlig, som man kender det fra Tyskland, lavet små julemarkeder rundt omkring i København. Der er f.eks. opsat en masse juleboder på Nyhavn og Gammeltorv.

Julemarkedet på Gammeltorv er med gammeldags julestemning, julemand, juletræ, gløgg og æbleskiver mm. Det er ikke lykkedes os at finde ud af åbningstiderne i 2011, men så snart jeg kommer forbi noterer jeg det lige. Hvis man kommer tæt på Frederiksberg, så er der også julemarked der på rådhuspladsen. De har åbent fra 10. – 18. december. Det er sjette år i træk, at de laver julemarked. Se åbningstider og mere på Frederiksbergs hjemmeside.