Guide: Hvordan får jeg salt af mine støvler

Minusgrader er oftest lig med at der bliver saltet på vejene og fortorve. Der er derfor stor risiko for, at dine støvler og sko får hvide rander af salt. Det kan næsten ikke undgås, selvom du sørger for at imprægnere dine sko og støvler.

Sådan får du salt af dine støvler og sko

Men løsningen er rimelig simpel, du skal bruge en blød klud og en liter skummetmælk. Væd kluden i mælken og stryg stille og roligt hen over de områder der er salt. Tør efter med en ny klud, som er fugtet i noget vand. Grunden til det virker er, at skummetmælk optager salt.

Når du har fjernet salt og tørret efter, må du ikke stille dine sko og støvler til tørre på radiatoren, da det kan ødelægge formen og skindet. Generelt må du altid tørre sko og støvler på radiatoren, lad dem tørre på måtten. Når de er blevet tørre er det tid til at give dem evt. voks og ny imprægnering.

Plej dine sorel støvler

Hvis man endelig har investeret i nogle dejlige Sorel støvler, så skal man også sørge for at pleje og vedligeholde disse godt. Så man beholder støvlens gode egenskaber i lang tid.

Efter en tur ud i sne og sjap, skal du lade støvlerne tørre ved stuetemperatur. Sørg også for, at støvlen får lidt imprægnering af og til. Før eller efter en sæson bør man også overveje om man skal give gummifoden en omgang gummi imprægnering. Derved nærer man gummiet og forhindrer revner og at det bliver kedeligt. Der kan med fordel benyttes Lacrosse rubber protection eller Woly gum boots – creme til gummistøvler.

God fornøjelse i sneen 🙂