Withings Smart Kid Scale

Som nybagte forældre er der nogle ting der fylder meget såsom får barnet nu nok søvn, sover det for meget, får det nok at spise, tager det på osv. Så hvorfor ikke gøre noget ved det man kan som f.eks. vægten på ens barn. Du får dog vejet dit barn af sundhedsplejersken, men skulle det så vise sig, at vægten ikke helt viser det den skal så skal man vente til næste besøg oftest 1-2 uger efter. Der kan jo nå at ske meget på den tid, måske yderligere vægttab. Løsningen er at investere i sin egen babyvægt.

gallery-5

Der kunne man f.eks. købe en fra Withings “Smart Kid Scale WS-40”. Den koster omtrent 1400-1500 kr og helt op til 1600 kr i apple store. Det er måske meget for en vægt, men det er måske ikke så meget for den tryghed den kan give. Nu tænker mange, at man jo også bare kan bruge sin eksisterende vægt og stille sig op på den med barnet osv. men der kan hurtigt gå en 100-200 gram forkert, da alm vægte ofte måler i 100 gram og 100 gram er meget for små babyer. Vægten fra Withings måler helt ned til 10 gram og gemmer herefter resultaterne trådløst som du kan se i en app til iPhone eller via nettet i en browser.

Når barnet er ved at blive større så det selv kan stå op, kan du fjerne “skålen” og bruge vægten almindeligt (op til 25 kg).

Det er et utroligt lækkert produkt, dog kan det sommetider være svært at tænde vægten da det er en slags touch-knapper. Før købet troede jeg også, at man kunne registrere længden på ens barn direkte på vægten, men det har vist sig være fjernet fra produktet, så knapperne på vægten bruges ikke. Underligt?

Men ellers så er det bare at købe! Læs mere om vægten på Withings egen hjemmeside.

Del dine billeder/film fra din iPad på stuealteret – Apple Digital AV Adapter!

Apples iPad kan bruges til mange ting og pga. den store skærm er den god at dele billeder med venner og familie på – ønsker man at gøre denne oplevelse endnu bedre har Apple netop lanceret deres digitale av adapter til iPhone og iPad.

Denne adapter virker til både iPad, iPad 2 samt iPhone – man skal dog være opmærksom på at mirroring kun virker på iPad 2.

Udover at give dig mulighed for at se slideshows i 1080p på dit tv i stuen så giver denne adapter dig også mulighed for at se film i 720p direkte fra din iPad eller iPhone. Med denne adapter kan du altså dele dine billeder og film med alle som har et hdmi kompatiblet tv – prisen for dette tilbehør er 299 kr. hvilket nogen mener er i den høje ende. Men igen så får man altså mulighed for nemmere at dele sine billeder og film med venner og familie uden at have alverdens udstyr med.

Se mere information samt billeder på Apples hjemmeside her.