Når man står og skal have en lille ny, så er der en del ting man skal anskaffe sig som f.eks. cremer, bleer, vaskeklude osv. Men hvis det er ens første barn, så kan det være svært at finde rundt i hvilke ting der er gode. Det er også derfor at en masse butikker tilbyder en babypakke til gravide. Det er dog lidt svært at finde frem til hvor og hvilke man kan få, da der er mange hjemmesider er ikke er opdaterede.
Rema 1000: Tilbyder en gratis babypakke som indeholder de ret berømte og testvindende bleer fra Rema 1000 samt vådservietter, skumvaskeklude, en sut, en bamse samt en overraskelse. Du skal bestille den på forhånd på rema 1000’s hjemmeside.
Apoteket: Der er meget skriveri ang. en pakke fra Apoteket, de fleste har dem ikke længere eller har ikke flere. Men prøv lidt forskellige apotekter, jeg har været heldig. Det er dog ikke den største og mest prangende babypakke, men indeholder dog et par små prøver.
Babysam: Hos Babysam kan du også få en “gratis” babypakke. Det foregår ved at man bestiller den på nettet og derefter kan afhente den i en butik. Jeg har sat gratis i anførselstegn, da man ved bestillingen afgiver tilladelse til at en masse firmaer må kontakte en. Vi har allerede fået henvendelse fra Falck og et firma som ville tilbyde nedfrysning af stamceller for 18.000. Dog kan man smertefrit trække sin tillade tilbage. Det hele foregår på www.babybox.dk. I øvrigt så får man også en gratis blespand med fra AngelCare og et tilbud om at købe poser med lidt rabat når man afhenter. Jeg synes det er en ret dum blespand, da det er ret besværligt at smide bleerne derned.
Miljøpunkt: Rundt omkring i København findes der miljøpunkter f.eks. på Amager. Der kan man afhente en lille pose med lidt forskellige prøver.
Libero: Hvis du 14 dage inden termin melder dig ind i Liberoklubben, så vil du modtage et gavebevis til en gratis babypakke. Du kan derefter afhente den hos f.eks. Bilka. Den indeholder bleer og lidt andre prøver. Læs mere her www.libero.dk.
Jeg må indrømme at den bedste babypakke er den fra Rema 1000. Synes det er vildt så meget de har lagt i den og hvor gode deres produkter er. Det er da også grunden til vi fremover køber bleer fra Rema 1000, da vi fandt ud af hvor gode de var.
God fornøjelse 🙂
OPDATERET 12. november
Nu har Lidl også baby startpakker som du bestiller på deres hjemmeside. Jeg har endnu ikke selv prøvet en af dem, da man skal vente 7 dage efter bestillingen på at afhente.