I Hørsholm kan du få afprøve dine skøjte færdigheder, der findes nemlig en isbane som har internationale mål (30 meter gange 60 meter). Der er meget forskellige åbningstider, da hallen også bruges til ishockey. På deres hjemmeside er der en oversigt over alle åbningstiderne i resten af 2011 og meget af 2012.
Det koster kr. 40 for en voksen og kr. 20 for et barn. Man betaler for at komme ind, dvs. der er ikke nogen bestemt tidsgrænse (dog kun indtil hallen lukker for offentligheden). Derudover kan man leje skøjter hvis man ikke selv har dem med for kr. 30. Standen af hallen og faciliteterne er rigtig fine og kan klart anbefales. Efter endt skøjtning kan man også nyde sig en pølse mm. lige ved udgangen.