GUIDE: Det nye stjernetegn Slangeholderen

Hvis man endnu ikke allerede ved det, så er der sket ændringer i stjernetegnene. Så hvis du tidligere har gået rundt og været en Vægt, så kan der måske være lavet om på det nu. Det er selvfølgelig op til en selv om man vil gå med på dette, men her er i hvert fald en guide til de nye stjernetegn:

  • Stenbukken 21. januar til 16. februar
  • Vandmanden 17. februar til 11. marts
  • Fiskene 12. marts til 18. april
  • Vædderen 19. april til 13. maj
  • Tyren 14. maj til 21. juni
  • Tvillingerne 22. juni til 20. juli
  • Krebsen 21. juli til 10. august
  • Løven 11. august til 16. september
  • Jomfruen 17. september til 30. oktober
  • Vægten 31. oktober til 23. november
  • Skorpionen 24. november til 29. november
  • Slangeholderen / Slangebæreren 30. november til 17. december
  • Skytten 18. december til 20. januar

Alt den nye virak om det nye stjernetegn er ikke nyt og er en ændring som har været i gang i flere tusinde år, siger astronom Parke Kunkle til NBC. Kort fortalt så gav man et stjernetegn til årets 12 forskellige perioder i tidernes morgen. Men da Jordens placering i forhold til solen ændrer sig hele tiden, så er der nu blevet “plads” til et nyt stjernetegn. Læs meget mere om det nye stjernetegn på bt.dk.

Køb dine stjernetegnssmykker online

Alt efter om du skal skifte stjernetegn, så kan du hos Chanti.dk købe både vedhæng, charms og vedhæng i de forskellige stjernetegn. Dog findes der endnu ikke nogen til slangeholderen. Hvis du f.eks. er tvilling kan du købe en halskæde i sølv for kun kr. 194. Derudover kommer der en fragt pris på kr. 29.

GUIDE: Den gode baby sut

En baby sut er ofte meget anvendelig, når barnet skal falde til ro, men det skal dog understreges, at den på ingen måde er en nødvendighed. Overvejer du, at give dit barn en sut, kan det anbefales, at du venter med at give barnet denne, indtil I er kommet rigtig godt i gang med amningen. Dette skyldes, at du ellers kan risikere, at barnet bliver forvirret over sutteteknikken, eftersom denne er anderledes ved henholdsvis bryst og sutter. I forbindelse med amningen er det samtidig vigtigt, at barnet har tømt brystet helt inden, at dit barn får tilbudt sutten. Dermed bevares stimuleringen af mælkeproduktionen.

Sut versus tommelfinger

Suttebehovet ved børn er meget forskelligt. Nogle børn har et stort suttebehov, hvorfor man kan risikere, at barnet begynder at sutte på tommelfingeren. I den forbindelse er det vigtig, at du virkelig forsøger at vænne dit barn af med dette, da det kan skade tænderne, hvis barnet får til vane at sutte på tommelfingeren i flere år.

Silikonesutter

Silikonesutter skal kun benyttes til dit barn, indtil han/hun får tænder. En silikonesut er nemlig lettere at bide i stykker end tilfældet er med en gummisut. Bides silikonesutten i stykker, kan dit barn risikere, at få et stykke galt i halsen.

Rengøring af sut

Nogle forældre ”renser” sutten i deres egen mand, inden de giver den til barnet. Dette er dog ikke en god idé, eftersom barnet dermed vil få forældrenes bakterier. I stedet bør du skylde baby sutter under vand og yderligere skolde den jævnligt – gerne en gang i døgnet.

Derudover bør du udskifte sutten jævnligt, idet de med tiden bliver gullige og mørner ved lys og varme. Når baby sutter først begynder at mørne, risikeres det, at små gummistykker går af, som barnet kan være uheldigt at få galt i halsen.

Guide: Brunch på Amager

Fra tid til anden kan det være lækkert med en gang brunch i weekenden. Men hvor skal man lige gå hen? På Amager ligger der utrolig mange steder, så vi har lavet en lille mini guide og fundet nogle steder som vi gerne vil dele med jer.

Vores favoritter er ta’ selv brunch, da man så kan tage meget af det man bedst kan lide. Men faktisk besøger vi mest Café Moccador, som ligger på Amagerbrogade hvor Holmbladsgade starter. Der får man serveret en stor tallerken med de ting der hører en brunch til, derudover en kop kaffe eller te og et glas juice. Altså ikke ta’ selv brunch, men der er stadig nok til man kan blive godt mæt. Vi har været der en del gange og der er altid god og hurtig betjening. Det koster kr. 99,- hvilket må siges at være en rigtig god pris.

For nylig prøvede vi et andet sted, hvor der var ta’ selv brunch. Stedet hed Café Bizzaro og ligger på Holmbladsgade. Det blev en noget dyrere fornøjelse end Moccador, da brunch kostede kr. 120 uden drikkevarer. Der var god betjening men udvalget i ta’ selv brunchen var lidt manglende, måske fordi klokken var tæt på 11. Men der blev nu fyldt op igen lidt efter.

Guide: Bedste dating sider

Internettet er fyldt med mange forskellige dating sider, men hvilke er gode? Vi har fundet et par stykker, som vi kan anbefale og som andre har haft held ved at bruge. Selvfølgelig kommer det også meget an på ens egen indsats, men som altid, så vær ærlig og tålmodig. Online dating kan sagtens blive en succes.

Dating.dk er en af Danmarks største og bedste datingsider. Siden har en masse avancerede funktioner, som f.eks. at man kan vise interesse for andre og skrive i folks gæstebøger. Det er gratis at oprette en profil, men hvis du vil lidt mere end det, koster det desværre penge. Men start f.eks. med 30 dage og se om stedet passer dig.

En anden side du også kan prøve er elitedaters.dk, her skal man vurderes af andre før man kan komme ind. Det sikrer en vis seriøsitet og kvalitativt indhold.

Når du har besluttet dig for et sted, så opret din profil, udfyld oplysninger om dig selv og find på en kreativ og spændende profiltekst. Find et godt billede af dig selv eller få evt. en anden til at tage et billede af dig.

Held og lykke.

Guide: Fra København til Berlin

Står du og vil fra København til Berlin, så kan der være mange penge at spare hvis man lige kigger sig lidt omkring efter de rigtige priser. Men meget af det afhænger også af ens eget niveau for komfort og rejsetid. Der vil ofte ikke være en bestemt formel på den billigste tur, da flypriserne er meget svingende. Derfor undersøg flypriserne og dernæst se om du kan spare ved at tage bussen den ene eller begge veje.

Bus fra København til Berlin

– Gråhundbus kører dagligt mellem København og Berlin med priser på kr. 300 for en enkeltbillet. Kører dagligt fra hovedbanegården i København. En returbillet koster kr. 600 (består af 2 enkeltbilletter).

– Eurolines kan du også vælge, her har de priser fra kr. 282. En returbillet koster fra kr. 504.

Dvs. du med eurolines kan komme fra København til Berlin og hjem igen for kun kr. 504, det er da billigt. Dog skal man lige huske på, at turen tager 7 timer hver vej.

Fly fra København til Berlin

Her kan man ikke rigtig komme med en opskrift på den bedste rejsekombination, derfor brug Momondo som søgemaskine. Se evt. om du kan få en billig flytur derned eller hjem og benyt dig af bus den ene vej. Easyjet har dog for det meste nogle rigtig gode priser, så prøv at kig efter dem.

God tur. Vi hører gerne fra folk, der har formået at bestille en billig tur eller som har andre gode råd.