På Holmbladsgade finder man butikken Eltoft Vintage. Butikken er en genbrugsbutik, men er bestemt ikke som alle andre genbrugsbutikker. Her tager indehaveren nemlig selv til USA for at finde ting til butikken. Priserne er også rigtig fine, du kan sagtens finde en kjole til f.eks. kr. 100.
Inde i butikken er alt tøj flot stillet op og der lugter ikke af gammelt. Den nøjagtige adresse er Holmbladsgade 13, 2300 kbh S. Der er åbent fra 11-17 mandag til fredag og lørdag er der åbent 11-15. Det er helt sikkert et besøg værd!