Cykelsæsonen er i fuld gang og derfor står nogle nok og skal have en ny cykel. Det bugner med tilbud på cykler i varehuse som Føtex, Kvickly og Bilka. Cykelhandlerne er også ude med gode tilbud i øjeblikket. Men til en ny cykel skal man også have en god og forsikringsgodkendt lås.
Det er ikke nok at cykellåsen passer til din cykel, der er også lidt andre ting man lige skal tage stilling til inden man køber. For det første er det en god ide, at den lås man køber er godkendt af Dansk Varefakta Nævn (DVN). Dermed kan du hvis du er dækket af en cykelforsikring få erstatning hvis den bliver stjålet. Derudover skal du tage stilling til hvilken skal lås du vil have. Skal det være en fastmonteret lås, eller skal det være en bøjlelås eller en wirelås/kædelås.
En fastmonteret lås vil nok altid være at foretrække, men hvis du ofte holder din cykel på udsatte steder som stationer o.lign. vil en ekstra lås være en god ide. Her vil en kædelås være en god ide, altså hvor du simpelthen låser cyklen fast til en lygtepæl eller andet. Husk at noter data ned om cyklen og låsen på låsebeviset som følger med låsen. Dette skal du bruge hvis din cykel bliver stjålet (udfyld det inden det er for sent).
Ovenstående billede er af en Basta Click godkendt cykellås. Det er en af de mest købte cykellåse og kommer i en virkelig god kvalitet. Den er set til kr. 169 i Harald Nyborg.
Læs i øvrigt mere om tyverisikring af din cykel på stopindbrud.dk.
Min cykel er stjålet
Hvis din cykel alligevel går hen og bliver stjålet, så er der et par ting du skal gøre. Find dit låsebevis frem og meld den til politiet som det første. Led derefter lidt rundt i kvarteret efter den. Har du en forsikring på cykeltyveri, så skal du også melde den til dit forsikringsselskab, her skal du igen også bruge dit låsebevis. I mellemtiden kan du derefter benytte hjemmesiden cykeltyv.dk, hvor du kan søge efter stjålne cykler.
Vi ønsker alle en god cykelsæson 🙂
P.s. En cykellås som kun kan låses ved at nøglen sættes i er en god ide, så man ikke kommer til at låse uden at have nøglerne med 🙂