Det danske marked for DVB-C bokse burde være stort. Men står du og skal bruge en boks som både kan modtage signalet fra kabel tv (dvb-c), understøtte MPEG4 samt mulighed for at optage på en harddisk, så skal du lede længe hvis ikke du har Yousee kabel tv. Har du Yousee kabel tv, så er du med de få eksisterende bokse på markedet, rigtig godt stillet med deres egen boks. Husk at hvis din fladskærm har indbygget digital tuner, så behøver du ikke bokse. Har den en tuner til DVB-C kan du modtage digitalt kabeltv og har den DVB-T kan du modtage digitalt signal fra antenne. Det er også via DVB-T at du modtager Boxer.
Denver DVB-C PVR boks DCB-108HD
Men Bilka har til og med lørdag den 15. januar tilbud på en Denver DVB-C MPEG4 boks DCB-108HD, som du kan bruge til at modtage digitalt kabel tv med, den koster kr. 479. Du kan optage programmer ned på en tilsluttet USB stik eller USB harddisk. Desværre kan man ikke se så meget om hvordan OSD er, altså hvordan menuerne er bygget op. Men det er et billigt tilbud og kunne være værd at prøve. Elgiganten har haft bokse på tilbud i deres avis, men de melder enten at de ikke fik leveret dem og andre melder alt udsolgt og først på lager igen i slutningen af februar. Det lader til, at der ofte er bedre økonomi ved at lade folk købe nyt tv eller et abonnement hos Yousee.
Samsung DVB-C digital harddiskoptager
Hvis man i stedet leder efter en boks med indbygget harddisk, så er markedet endnu mere snævert. Samsung har lanceret nogle modeller med DVB-C, MPEG4 og indbygget harddisk, som du kan læse mere om under vores indlæg Guide til harddiskoptager med dvb-c.
Hvis ovenstående slet ikke passer dig, kan du også overveje at se kabel tv på din PC eller Mac via et indstikskort eller dongle. Her findes mærker som Hauppauge WinTV, Elgato eyeTV osv. Vi vil senere skrive et indlæg om disse.
UPDATE: Bilka har endnu en gang tilbud på Denver digitalboksen, denne gang til kr. 489. TIlbuddet gælder fra mandag den 24. januar.
Du ved vel ikke tilfældigvis, om den tyske Humax kan bruges på Yousee?
Hvilken model ville du bruge? Humax har jo en del…
Jeg har Kabel tv fra YouSee. Har købt den boks der er omtalt her.
Altså Denver DVB-C PVR boks DCB-108HD.
Efter at have bøvlet lidt med tilslutningen af kabler – der er iøvrigt ikke et hdmi kabel i æsken – fandt jeg langt om længe ud af hvordan, og fik skidtet til at køre. Den viser kanon billeder i HD – den har mange gode radiokanaler med ind over i den søgning man laver. Her skal man huske, at man skal indtaste NetværksID, før den vil hente de gratis kanaler som man betaler via Grund – Mellem eller Fuldpakken, hos YouSee.
Alt i alt er jeg godt tilfreds og skidtet har betalt sig selv, efter ca. 5½ måned. Hos YouSee skal man købe deres YouSee Plus til 89,- kr. månedlig. Det er ikke tilfredsstillende.
Det eneste minus der er, er at denne Denver tuner ikke gemmer kanalerne i den rækkefølge man som bruger ønsker. Selvom man gang på gang indstiller den til det.
Men jeg vil sende en mail til Denver her i Danmark og høre om, hvorfor det er sådan.
Den virker fint sammen med YouSee kabel tv.
Tak for din kommentar Robina.
Har også selv købt denne Denver DCB-108HD og er også godt tilfreds med den. Grundet til jeg skiftede fra Yousee’s boks var dog, at der ikke længere var Yousee signal der hvor jeg bor.
Da jeg lige havde fået den var jeg meget irriteret over når man pausede live tv, at den store bjælke i bunden ikke ville forsvinde. Så skrev til Denver og det var bare et tryk på Exit knappen 🙂
Der er dog stadig et par ting, som jeg håber Denver får rettet op på. Blandt andet det, at den lagger når man har pauset en HD kanel som f.eks. DR HD… både lyd og billede hakker. Den anden ting er manglende undertekster på optaget og pauset live tv. Underteksterne er simpelthen væk når man pauser tv.