GUIDE: Den gode baby sut

En baby sut er ofte meget anvendelig, når barnet skal falde til ro, men det skal dog understreges, at den på ingen måde er en nødvendighed. Overvejer du, at give dit barn en sut, kan det anbefales, at du venter med at give barnet denne, indtil I er kommet rigtig godt i gang med amningen. Dette skyldes, at du ellers kan risikere, at barnet bliver forvirret over sutteteknikken, eftersom denne er anderledes ved henholdsvis bryst og sutter. I forbindelse med amningen er det samtidig vigtigt, at barnet har tømt brystet helt inden, at dit barn får tilbudt sutten. Dermed bevares stimuleringen af mælkeproduktionen.

Sut versus tommelfinger

Suttebehovet ved børn er meget forskelligt. Nogle børn har et stort suttebehov, hvorfor man kan risikere, at barnet begynder at sutte på tommelfingeren. I den forbindelse er det vigtig, at du virkelig forsøger at vænne dit barn af med dette, da det kan skade tænderne, hvis barnet får til vane at sutte på tommelfingeren i flere år.

Silikonesutter

Silikonesutter skal kun benyttes til dit barn, indtil han/hun får tænder. En silikonesut er nemlig lettere at bide i stykker end tilfældet er med en gummisut. Bides silikonesutten i stykker, kan dit barn risikere, at få et stykke galt i halsen.

Rengøring af sut

Nogle forældre ”renser” sutten i deres egen mand, inden de giver den til barnet. Dette er dog ikke en god idé, eftersom barnet dermed vil få forældrenes bakterier. I stedet bør du skylde baby sutter under vand og yderligere skolde den jævnligt – gerne en gang i døgnet.

Derudover bør du udskifte sutten jævnligt, idet de med tiden bliver gullige og mørner ved lys og varme. Når baby sutter først begynder at mørne, risikeres det, at små gummistykker går af, som barnet kan være uheldigt at få galt i halsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *